Weekend kursus for to: Det nærværende kærlige parforhold

– For jer som drømmer om mere nærvær og kærlighed i hverdagen!

Mindful Rich Love på Ruths Hotel - Lise Grevenkop-Castenskiold

Kærlighedens udfordringer i det moderne samfund

Det kræver både viden, selvindsigt, tolerance, ‘hårdt arbejde’ og ikke mindst fokus at forblive i et nærværende og kærligt parforhold i det moderne samfund. Vi behøver ikke længere blive sammen for at overleve økonomisk. Vi vil have lette løsninger og tror at hvis vi bare finder den helt rigtige, ‘den eneste ene’, så lever vi lykkeligt til vores dages ende. Derfor kan det være fristende at give op og jagte en ny forelskelse, hvis vores partner ikke lever op til vores forventninger. Men ofte flytter udfordringerne med. Vi bliver mindre tolerante og giver op endnu hurtigere næste gang, og får dermed endnu sværere ved at opnå det vi egentlig drømmer om.

Vi har derfor oplevet et stigende behov for kurset ‘Det nærværende kærlige parforhold’. Som et serviceeftersyn til det moderne parforhold. Med dette kursus ønsker vi at hjælpe jer som gerne vil blive sammen i et langvarigt parforhold!

Vi vil guide jer på rejsen til en dybere kærlighed. Den kærlighed man kan opnå – og fastholde – hvis man arbejder aktivt med sit parforhold og udvikler sig sammen imens man går igennem livets små og store udfordringer.

Parkursus Ruths Hotel Skagen Mindful Rich
Par Kursus Ruths Hotel Skagen Mindful Rich
Mindful Rich Love - Hotel Vejlefjord

Invester en weekend og skab en livslang kærlighedshistorie ♥

Tilgå dit parforhold strategisk og med samme seriøsitet som du tilgår din karriere og videreuddannelse.

Tilbring en nyskabende weekend sammen med din partner og bliv sammen klogere på:

♥ Betydningen af de 5 kærlighedssprog og hvordan I bringer dem i spil i hverdagen
♥ Individuelle og fælles værdier, mål og drømme i har for jeres liv sammen
♥ Kommunikation, forskelligheder og mønstre i parforholdet
♥ Energi, genopladning og styrkelse af det feminine og maskuline
♥ Hvordan I strategisk kan skabe mere plads til parforholdet i en travl hverdag

Tidligere deltagere på kurset er blandt andet kommet hjem med:

Mere glæde, kærlighed, ærlighed, harmoni, gnist, overskud, tryghed, viden, redskaber, større forståelse af dem selv og deres partner og mere åbne i hjertet ♥

Tag hjem søndag aften med ny indsigt i hvem I er som par, og hvad I ønsker jer fremover i netop jeres parforhold!

Målgruppe:
Par i alle aldre som har et ønske om at være sammen! Uanset om I har kendt hinanden i 25 år eller I lige har mødt hinanden, så kan I få stort udbytte af dette weekendkursus.

Vi har indtil videre haft deltagere fra 25-65 år, nygifte, samlevende, nyskilte som lige havde mødt en ny kæreste, sølvbrudepar… Alle er velkomne på vores kursus! Måske har I oplevet udfordringer og frustrationer i parforholdet eller måske vil I blot forebygge og sikre et nærværende og kærligt parforhold fremover.

Form:
Kurset veksler mellem oplæg på plenum, praktiske øvelser samt skriveøvelser med tid til refleksion og samtale i eget parforhold. Hvert par får deres lille private ‘rum’ i form af caféborde eller stole + yogamåtter hvis man foretrækker at sidde på gulvet. Undervejs har man mulighed for at sparre med en parterapeut og en coach.

Bemærk! Du behøver ikke dele noget med andre par på plenum under kurset. Her er 100% fortrolighed om netop jeres parforhold.

Næste planlagte kurser

6.-7. januar 2018 – Hotel Vejlefjord – (Lørdag kl. 9.30 – Søndag kl. 17)

17.-18. marts 2018 – Fredensborg Store Kro – (Lørdag kl. 9.30 – Søndag kl. 17)

Lørdag aften er romantisk ‘par tid’ på egen hånd. Planlæg sammen hvordan I vil bruge aftenen – eller lad den ene par overraske den anden.

Få tilsendt nærmere program og tilmeld dig ved at maile til us@mindfulrich.com eller ringe til Lise på 22234302.

Hvad får I og hvad koster det?

♥ 2 dages kursus med to nærværende kursusholdere
♥ Viden, kursusmateriale og praktiske værktøjer
♥ Jeres personlige kærlighedsstrategi
♥ En proces I kan arbejde videre med hjemme
♥ En times personlig coaching pr. par over Skype efterfølgende

2 dags kurset på Vejlefjord koster 3290 kr pr. person. 

Denne pris inkluderer morgenmad, frokost, kaffe/te/frugt/kage/chokolade og vand. Overnatning og spa kan tilkøbes med rabat.

Følgende tilkøb er mulige fra Vejlefjord med rabat:

Overnatning inkl. morgenbuffet. Fra DKK 1.375,00 pr. Dobbeltværelse. (Normalpris fra DKK 1.785,00)

Besøg i De Termiske Bade & Thalasso Spa á DKK 375,00 pr. døgn (Normalpris DKK 560,00) Prisen omfatter lån af kåber, slippers og håndklæder samt fri servering af kaffe/te, frugt og vand

Middag i Restauranten. Fra DKK 308,00 for 2 retter / DKK 378,00 for 3 retter

 2 dags kurset på Fredensborg Store Kro koster 3290 kr pr. person. 

Denne pris inkluderer morgenmad, frokost, kaffe/te/frugt/kage/chokolade og vand. Overnatning og spa kan tilkøbes med rabat.

Følgende tilkøb er mulige på Fredensborg med rabat:

MIDDAG Dagens 3-retters menu excl. drikkevarer DKK 395,- pr. pers
OVERNATNINGSPAKKE:
Petit værelse, dagens 3-retters menu for 2 personer. Og morgenmad DKK 1.395,- pr. par
Grande værelse, dagens 3-retters menu for 2 personer. Og morgenmad DKK 1.595,- pr. par

JULEBONUS frem til 24. december.

Få en adgangskode til vores nye onlinekursus for par, til både jer og et par i jeres familie eller vennekreds.

Mængde rabat og ekstra bonus! 

Hvis du tilmelder jer sammen med et vennepar eller en god kollega og dennes partner – så sparer hvert par 500kr. Som en ekstra bonus giver det jer et fælles grundlag for dybere samtaler om livet og parforholdet, når I alligevel holder parmiddag eller hjælper hinanden i hverdagen. Denne rabat gælder også hvis en virksomhed tilmelder flere medarbejdere på en gang.

Tilmelding:

Skriv til us@mindfulrich.com eller ring til Lise på 22234302 og bliv tilmeldt.

PS! Efter aftale kan du også få lov at tale med tidligere kursusdeltagere. M/K efter ønske.

 

Marianne

“Kærlighedssprog, kommunikation, værdier, kærlighedsstrategi”
Min indgangsvinkel til dette “kursus i parforhold” var nysgerrighed og så en erkendelse af, at det kan være sundt at få set på parforholdet med nye øjne efter 19 års “parløb”. Heldigvis var min mand med på idéen og selvom vi var lidt spændte på hvad det nu var vi havde meldt os til, var vi begge ret overraskede over hvor relevante emnerne var. Der var en fin vekselvirkning imellem den emotionelle og den praktiske tilgang til parforholdets udfordringer og Celestine og Lise supplementerede hinanden godt i deres tilgang til emnet. Omgivelserne i Skagen var perfekte. Kan kun anbefale alle, der er i et parforhold at tage dette kursus. Ville ønske vi havde gjort det noget før!

Marianne
Lena

Jeg har været et andet menneske i dag. Takket være jeres kursus har jeg mærket glæde, kærlighed og overskud i en grad jeg ikke har mærket længe.

Lena
Jens

Egentlig handler det om at optimere dit privatliv. Tingene kommer til at gå lettere derhjemme, fordi vi begge ved, hvad vi gerne vil. Har du en forventningsafstemning, giver du mere plads til den anden – og så bliver du gladere både hjemme og på arbejdet. Den ro, du får i hovedet, er helt fantastisk. Kurset gavner både privat- og arbejdslivet så meget, at arbejds­givere burde overveje at tilbyde det til medarbejderne. Kilde: Artiklen hvor Jens fortæller om parkurset til Ingeniøren i 2015.

Jens
Niels

Kurset er MEGET MERE VÆRD end de 8000kr vi samlet set investerede på kurset, overnatning og forplejning.

Niels
Henrik

Kurset var fantastisk lærerigt og spændende og jeg giver det min varmeste anbefaling! Det burde være obligatorisk i en hverdag, hvor alt for mange par giver op på grund af frustration og udbrændthed.

Henrik
Jacob

Vores parforhold har fået gnisten tilbage – simpelthen fordi vi både på kurset og efterfølgende har italesat vigtige værdier, der er blevet glemt/gemt efter flere års ægteskab.

Jacob

Mindful Rich - Strandhotellet Skagen - Lise Grevenkop-Castenskiold

HVEM UNDERVISER?

Lise Grevenkop-Castenskiold er business og lifecoach, uddannet hos Manning Inspire i 2007. Hun har udviklet Mindful Rich Living, Work og Love til dig som gerne vil sikre dig mere livsglæde, arbejdsglæde og kærlighed i dit liv fremadrettet. Lise har en baggrund som civilingeniør og mange års erfaring indenfor ledelse og strategi. Heraf udsprang ideen om at tilgå sit parforhold og kærlighedsliv med samme seriøsitet som sin karriereplan og virksomhedsstrategi. Connect gerne med Lise på LinkedIn eller følg Mindful Rich på Facebook.

http://www.mindfulrich.com

Celestine Andersen er yoga-tantralærer, psykoterapeut og foredragsholder, og indehaver af Edens Have , hvor hun til daglig arbejder som terapeut og underviser. Celestine har mange års erfaring med at guide par i kærlighedens univers. Connect gerne med Celestine på LinkedIn eller følg Edens Have på Facebook.

http://www.edenshave.com

Med stor livserfaring ud i det kærlige og nærværende parforhold, og med meget forskellige kompetencer ser vi frem til sammen at gøre en forskel for jer ♥

Skriv til os og få yderligere informationer om kurser for par